Der ventede en stjernehandel af de helt store, og selvom midtbaneprofilen ventede i over et halvt døgn på et hotelværelse i det italienske, fik han ikke lov til at skifte.
Juventus har handlet flot ind denne sommer, hvor der er kommet spillere ind som Miralem Pjanic, Juan Cuadrado og Gonzalo Higuain. De håbede også længe på at lande en aftale med midtbaneprofilen Axel Witsel.
Men det gik ikke. Torino-klubben var ellers enig med Zenit Skt. Petersborg om en pris på belgieren, og derfor var han fløjet til Torino. Midtbanespilleren ventede i et hotelværelse i 13 timer, inden russerne gav ham den triste besked.
‘Vi vil ikke sælge dig alligevel’. Et par kolde fødder, som Juventus nu er rasende over, skriver Sky Sports Italia.
Axel Witsel har kontraktudløb i det russiske næste sommer, hvorfor Juventus kan nuppe ham billigt til vinter eller gratis om et år.
Mest læste på footy.dk
1. Leicester enig med dyr angriber
2. ‘Zanka’ og Pukki havde drabelige dueller – dette siger finnen om det
3. Så meget er FCK’s startopstilling værd vurderet ud fra markedsværdi
4. West Brom overrasker: Henter Spurs-spiller for rekordstort beløb
5. Manchester City-spiller stoppet for spirituskørsel i sin Mercedes – kæresten ringede til politiet