Ståle Solbakken mindes tiden i FC København, og de mange drabelige opgør mod Brøndby.
Læs mere: https://footy.dk/solbakken-broendby-vil-aergre-sig/
Nordmanden har stået overfor rigtig mange trænere i sin karriere, men han fremhæver alligevel Alexander Zorniger som den bedste træner-rivalisering.
– Jeg synes jo, at der var mange tætte og hårde kampe, da Zorniger var i Brøndby. Zorniger fik lavet et rigtig, rigtig stort aftryk i Brøndby, og de spillede fodbold på en måde, der fik det bedste ud af os.
– Jeg synes, at han gav Superligaen et Brøndby-hold, som man kunne regne med, og det havde Superligaen brug for, siger Ståle Solbakken.
Den tidligere FCK-træner kommer også lidt ind på, hvordan tyskeren var som person.
Læs mere: https://footy.dk/floppede-i-broendby-nu-saelges-han-for-stort-millionbeloeb/
– Det var der. Han var jo ikke… Man kan sige meget godt om Zorniger, men han havde ikke nogen humor, siger Ståle Solbakken med et grin og fortsætter.
– Vi havde nogle hårde kampe, og der var eksempelvis en pokalfinale og nogle hårde opgør i Parken og på Brøndby Stadion.
Når han skal fremhæve en enkelt episode fra tiden med Zorniger hos rivalen, så er det fra pokalfinalen i 2017, hvor FCK endte med at vinde 3-1. Her var der nemlig lidt problemer mellem de to hold i halvlegen.
– Jeg synes jo, at det var sjovt i tunnelen i pausen af pokalfinalen, hvor der stod 0-0.
– Der var Zorniger oppe i det røde felt og havde en knaldhård diskussion med blandt andre Zanka tæt på omklædningsrummene.
– Der var han oppe i det røde felt, og der var der nogle strabadser, men det gik helt fint.