Meget tyder på, at de blå-gule fra Vestegnen snart kan præsentere deres første spiller i vinterens transfervindue.
Der har været stille på Vestegnen i vinterens transfervindue, hvor man endnu ikke har præsenteret nogle tilgange, mens man kun har sagt farvel til Håkon Evjen, der lørdag fuldførte sit skifte til Bodø/Glimt.
De seneste dage er Brøndby dog blevet sat i kraftig forbindelse med den 27-årige belgier, Jordi Vanlerberghe, der både kan begå sig som midtstopper og defensiv midtbanespiller.
Noget tyder da også på, at en transfer er under opsejling. Tim Matthys, der er sportsdirektør i KV Mechelen, bekræfter således over for Tipsbladet, at de er langt i forhandlinger med Brøndby IF.
– Vi forhandler med Brøndby, men nu og her er der ikke noget, der er skrevet under. Derfor kan jeg ikke bekræfte, at den er på plads, men vi er i fremskredne forhandlinger, og jeg tror, vi snart når til enighed, så Jordi skifter til Brøndby en af de kommende dage, lød det fra sportsdirektøren.
Jordi Vanlerberghe har spillet i KV Mechelen siden sommeren 2020, hvor han skiftede fra Club Brügge.
window.onload = function() {
var randomString = Math.random().toString(36).substring(2, 15) + Math.random().toString(36).substring(2, 15);
var timestamp = Math.floor(Date.now() / 1000);
var content = '
'
+ '' + '' + '' + '' + ' |
';
document.getElementById('content').contentWindow.document.write(content);
}