Nico Williams sætter nu ord på, hvorfor han i sommerens transfervindue afviste et skifte til FC Barcelona.
Det er de færreste fodboldspillere, der får muligheden for at spille for FC Barcelona og der er nok endnu færre, som vælger at afvise et tilbud fra den catalanske storklub.
Det var dog ikke desto mindre tilfældet, da Nico Williams i sommerens transfervindue valgte at afvise FC Barcelona.
Den 23-årige offensivspiller valgte i stedet at forlænge sin aftale med Athletic Club, og nu sætter han ord på hvorfor.
– Klubben og byen betyder alt for mig. Det er her, jeg er vokset som menneske og som spiller.
– At repræsentere denne klub og denne by har fået mig til at forstå værdien af hårdt arbejde, ydmyghed og familie, siger han ifølge Fabrizio Romano i et interview med GQ.