Tottenham bekræfter, at Son Heung-min skal behandles for en beskadiget øjenhule, en skade, som han pådrog i Champions League-kampen i Marseille, skriver Daily Mail.
Angriberen kan derfor ikke være med, når klubben på søndag tager imod Liverpool i Premier League, men Tottenham ser optimistisk på Sons muligheder for at deltage ved VM for Sydkorea.
Spurs har dog kke sat nogen dato for, hvornår angriberen kn gå på banen igen, og det er uvist, om han når at blive klar til Sydkoreas åbningskamp i VM-slutrunden mod Uruguay den 24. november.