FC Nordsjælland hentede tre point mod Vejle, men de var tæt på at smide sejren. Til sidst sikrede et drømmemål dog sejren for Farum-klubben.
FC Nordsjælland tog mandag aften imod Vejle B, som forleden sagde farvel til cheftræner Carit Falch, som blev fyret efter kun fem kampe i spidsen for de rød-blusede.
Farum-klubben fik den bedste start på mandagens kamp, hvor Andreas Schjelderup scorede efter blot tre minutter, mens han også kom på tavlen på et straffespark cirka tyve minutter senere.
Dermed lignede det tre sikre pinde til FC Nordsjælland, men Vejle spillede sig op i anden halvleg og fik reduceret til 1-2 efter en times spil efter en flot scoring af angriberen, Wahid Faghir.
Det blev dog til en sejr for FC Nordsjælland, eftersom Oliver Antman i tillægstiden scorede et drømmemål, da han krøllede kuglen op i målhjørnet.
Nyd den scoring i videoafspilleren øverst.