Danmark spillede sig mandag aften blandt de otte bedste i Nations League med et uafgjort resultat mod Serbien.
Der var en masse på spil i mandagens opgør mellem Serbien og Danmark, men stod man med forventninger om en dramatisk og målrig affære, så blev man slemt skuffet.
Selvom kampen bød på flere halvstore chancer, så forblev kampen altså målløs, og det var kun et resultat, som Danmark kunne bruge til noget.
Med 0-0 på scoringstavlen da slutfløjtet lød, så spiller Danmark sig altså videre i kvartfinalen ved Nations League, hvor de skal op imod enten Portugal, Frankrig eller Tyskland.