Nicolai Vallys var alt andet end tilfreds med Brøndbys præstation mandag aften.
Brøndby leverede mandag aften en forfærdelig præstation, da de tabte med 3-1 til Superliga-oprykkerne FC Fredericia.
Efter slutfløjt satte Nicolai Vallys ord på præstationen, og der var ingen tvivl om, at Brøndby-stjernen ikke var tilfreds.
– Jeg ved ikke, hvad fanden der går galt. Det er for ringe. Det er alt for dårligt. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Det er pinligt. Vi skal være bedre i næste uge, siger Nicolai Vallys til TV 2 Sport.
Næste opgave for Brøndby IF finder sted mandag den 8. december, og her må de blå-gule altså undvære både Marko Divkovic og Noah Nartey, som begge modtog et rødt kort i mandagens kamp.