Der bliver langet kraftigt ud efter ledelsen i Brøndby i IF.
Brøndby IF tabte i søndags 1-0 til AGF i den første af to pokalkampe, og efter slutfløjt blev Jesper Sørensen spurgt ind til sin fremtid på Vestegnen.
Det spørgsmål var han ikke meget for at besvare, og det forstår Viaplay-eksperten Peter Sørensen godt.
– Det er et udtryk for en cheftræner, der er ladt fuldstændig alene. Oven på en hård kamp midt i en hård tid er det ham, der står her, og han står fuldstændig alene, siger Peter Sørensen, som også sender en gedigen stikpille til ledelsen i Brøndby.
– Når Uwe Rösler står her, er der i hvert fald et par stykker af AGF’s pressefolk, der står og holder øje og lytter til, hvad der bliver sagt, og de har forberedt sig på, hvad vi har sagt i kommenteringen. Jesper Sørensen er mutters alene. Jeg har ikke set en sportschef eller en mand fra Brøndby, som har været på stadion, når de har været på udebane, siden de smed “CV” på porten.
– Jeg synes, det er både utaknemmeligt og respektløst over for den sidde cheftræner, at de opfører sig sådan i Brøndby. Den måde, de behandler ham på, er respektløst, fastslår Peter Sørensen.
Jesper Sørensen blev fyret som cheftræner i Brøndby IF onsdag eftermiddag.