Alfonso Pedraza var alt andet end tilfreds med Villareals præstation mod FC København.
Villareal var på forhånd udråbt til favoritter i onsdagens Champions League-opgør mod FC København, men det var altså ikke en favoritværdighed, som spanierne formåede at leve op til.
Efter slutfløjt lagde Alfonso Pedraza heller ikke skjul på, at han var skuffet over 2-3 nederlaget.
– Vi tabte, og vi kan ikke være tilfredse. Vi havde en chance for at holde vores håb om Champions League i live og give fansene noget at juble over.
– Vi levede ikke op til opgaven. Vi kæmpede ikke, som vi gør i La Liga, og vi må være selvkritiske. Når man lukker tre mål ind hjemme, betyder det, at man ikke har forsvaret godt.
– Det er umuligt at vinde på den måde. Vi går herfra med en dårlig smag i munden, siger Villarreal-spilleren ifølge Uefa’s hjemmeside.