Aral Simsir var ude med riven efter en af Brøndbys profiler efter søndagens Superliga-brag.
Der var drama for alle pengene, da FC Midtjylland og Brøndby IF søndag tørnede sammen på MCH Arena.
Her var der masser af hårde tacklinger infights mellem både spillere og trænerstab, og efter slutfløjt pustede FCM-stjernen Aral Simsir yderligere til ilden, da han blev spurgt ind til duellerne med Luis Binks.
– Vi vidste godt, hvordan han ville være. Han kan ikke følge med, så han bliver nødt til at lave frispark og hele tiden skubbe til os. Det er også fair nok, og det bliver vi nødt til at acceptere og have respekt for. Det går måske lidt over kanten, og jeg mister lidt respekten, siger han til Viaplay.
FC Midtjylland endte med at vinde opgøret 2-1.