Silkeborg og Randers tørnede til eftermiddag sammen i Superligaen, i en sand bundgyser.
Og det blev en kamp hvor tilksuerne blev forkælet med stor intensitet og en kamp der bølgede frem og tilbage.
Efter knap ti minutters spil fik David Skhirtladze sat første scoring ind til Silkeborg-føring til 1-0.
Kort efter fik Randers dog udlignet, da Silkeborgs målmand Thomas Nørgaard blev noteret for et selvmål. Denne stilling varede til ti minutter før halvleg, hvor Kevin Conboy scorede og bragte Randers i front.
I anden halvleg fik Silkeborg dog vendt tingene på hovedet. Først eksekverede Robert Skov på et straffespark og til slut afgjorde Skhirtladze tingene, da han blev dobbelt målscorer, til 3-2. Forinden havde ivrige Jens Martin Gammelby lavet et godt ridt på kanten og lagt et velplaceret indlæg ind til georgieren.
Silkeborg ligger nu nummer 12 med 17 points, mens Randers ligger nummer 13 med 14.