Silkeborg IF har leveret et historisk overskud i 2022.
Silkeborg IF har været et af de mest seværdige fodboldhold i 3F Superligaen de seneste par sæsoner, men det er altså ikke kun på grønsværnen, at den jyske klub har imponeret.
Også udenfor kridtstregerne har Silkeborg haft medvind, og i det seneste regnskabsår fra 2020 er de således kommet ud med et rekordstort overskud på hele 70,9 millioner kroner.
Det fremgår i den årsrapport, som selskabet Silkeborg IF Invest A/S, fredag offentliggjorde.
Administrerende direktør i Silkeborg IF Invest A/S, Kent Madsen, lægger da heller ikke skjul på, at årsresultatet er ganske tilfredsstillende.
– Vi rutter normalt ikke med superlativerne i vores finansielle udmeldinger, og der skal en del til, før vi kalder vores resultat for ”meget tilfredsstillende”.
– Det kan dog ikke være anderledes i forhold til regnskabsåret 2022, hvor vi realiserede et historisk rekordresultat, siger Silkeborg-bossen.
En af hovedårsagerne til det flotte resultat skyldes blandt andet rekordsalg på spillerfronten, hvor både Nicolai Vallys og Rasmus Carstensen er blevet solgt for store millionbeløb til henholdsvis Brøndby og belgiske Genk.