Wayne Rooney scorede igen, da Everton hentede tre point hjemme mod Swansea. Også Gylfi Sigurdsson bidrog med en scoring.
Premier League-runden blev lukket af med mandagskampen mellem Everton og Swansea, og det var et Everton-hold i storform mod et Swansea-hold, der frister en tilværelse i bunden af Premier League.
Swansea kom foran i første halvleg, da Leroy Fer tæt under mål bragte gæsterne foran med 1-0. Den føring blev dog udlignet kort før pausen.
Wayne Rooney brændte et straffespark, som Dominic Calvert-Lewin fulgte op på, og så stod det 1-1 ved pausen.
I anden halvleg sikrede Everton sig sejren, da først Gylfi Sigurdsson bragede kuglen i nettet fra lang afstand, mens Wayne Rooney kort efter lukkede kampen på et straffespark.
3-1 til Everton, der har fået en glimrende start under Sam Allardyce.