Den egyptiske superstjerne fortæller, at han fortsat er meget langt fra at blive enig med Liverpool om en kontraktforlængelse.
Mohamed Salah har gang i sin måske bedste sæson nogensinde, men fremtiden i Liverpool er usikker og har været det i lang tid.
De to parter har nemlig svært ved at nå til enighed om en kontraktforlængelse, og ifølge Salah selv, så er der lang vej endnu.
– De sidste seks måneder er vi ikke kommet tættere på hinanden, og vi er meget langt fra en aftale. Så vi må bare vente at se.
– I mit hoved har jeg vist mit niveau. Det minder jeg mig selv om, fortæller Salah i et interview med Sky.
32-årige Mohamed Salah står i indeværende sæson noteret for 17 mål og 13 oplæg i 18 Premier League-kampe.