Roberto Mancini har overtaget trænersædet i Inter Milan, og har eftersigende fået et stort rådighedsbeløb at gøre godt med. La Gazzetta dello Sport skriver at Mancini vil købe Yaya Touré for det svimlende beløb.
Yaya Touré har været en kæmpe succes i den pengestærke Manchesterklub, og nu melder en klub sig interesseret. La Gazzetta dello Sport skriver således, at man er villig til at betale knap en halv milliard (£43,5 mio) for den ivorianske midtbanespiller.
Yaya Toure og Mancini har da også tidligere haft et godt samarbejde i netop Manchester City. Da Mancini, for nylig, blev spurgt i italienske medier om hvilke spillere der kunne være interessante i sommerens transfervindue sagde han:
– Til sommer vil jeg hente en top spiller, fordi vi er Inter, en topklub.
– Jeg kan lide Torinos Darmian, og James Milners kontrakt udløber snart – så må han bestemme hvad der er bedst for ham.
– Toure er en City-spiller, og Yevhen Konoplyanka og Mattia Perin er begge gode spillere. Piero Ausilio (Inters sportdirektør, red.) arbejder på det, udtaler Roberto Mancini.
Inter har ikke gang i en særlig prangende sæson, og indtager nu 9. pladsen i Serie A.