FC København modtager store roser forud for deres europæiske kamp torsdag aften.
Torsdag aften krydser FC København klinger med Hearts i Conference League, når de tager imod skotterne hjemme i Parken til årets næstsidste hjemmekamp, og forud for opgøret modtager løverne fra hovedstaden store roser fra Hearts-spilleren Craig Halkett, som ikke lægger skjul på, at der venter dem en svær kamp.
– København er noget, vi alle ser frem til. Det bliver nok en af de sværeste udfordringer, vi har stået over for i år. De (FC København, red.) er en europæisk gigant. I løbet af de sidste 10-15 år har alle lært dem at kende, siger Craig Halkett ifølge Daily Record og tilføjer:
– Jeg tror, at alle ønsker at spille på højeste niveau og teste sig selv mod de bedste modstandere, de bedste hold. Det bliver en hård kamp, men en kamp, vi alle ser frem til. Det har tydeligvis været en svær sæson for mig i denne sæson, og jeg har hungret efter at få nogle minutter, lyder det fra Craig Halkett.
Opgøret mellem FC København og Hearts bliver sparket i gang torsdag aften klokken 18.45.