Selvom Portugal allerede har vundet gruppe F ved EM 2024, stiller landstræner Roberto Martinez med et stærkt hold i onsdagens kamp mod Georgien. Det betyder, at Cristiano Ronaldo starter inde, på trods af spekulationer om rotation.
Martinez har udtalt til A Bola, at han ikke tror på rotation på målmandsposten, og derfor starter Diogo Costa igen. Han har også bekræftet, at Ronaldo er med i startopstillingen, og at det er vigtigt for ham at spille en kamp.
“Jeg kan også sige, at anføreren (Ronaldo, red.) er med i startopstillingen i morgen. Det er vigtigt, at han spiller en kamp”, siger træneren.
Læs også: Spansk-komet risikerer at bryde tysk-lov
Portugal har vundet de to første kampe i gruppen mod Tjekkiet og Tyrkiet, og har dermed seks point. De kan derfor ikke længere nås af de andre hold i gruppen.