Joachim Andersen er med stor sandsynlighed klar til tirsdagens kamp mod Norge, hvis det står til landstræner Brian Riemer.
Forsvarsspilleren scorede til 4-0 i 75. minut i sejren over Portugal, men fem minutter senere mærkede han noget i benene og blev erstattet af Victor Nelsson.
Ifølge Riemer ligner det et problem med et ledbånd, men landstrænerens forventning er, at skaden ikke er alvorlig. ‘Vores forventning er, at det ikke er alvorligt’, siger han til Ritzau.
Landsholdet ved først mere om et døgns tid, men Riemer er optimistisk forud for gruppefinalen i Parken. ‘Så der skal satme ske meget, før han ikke står der tirsdag aften’, siger landstræneren.