The perfect guide to the casino

Referat: Horsens’ solide defensiv sikrede 3 point på Fyn

OB tog i dagens kamp imod oprykkerne fra AC Horsens, hvor gæsterne løb med de 3 point på mål af Hallur Hansson.

På en lun og overskyet eftermiddag i Odense var der lagt op til kamp mellem fynboerne og gæsterne fra AC Horsens. Hjemmeholdet satte sig på kampen fra start, skabte gode muligheder, hvor gæsterne lurede på omstillingerne.

Kampens første store chance faldt til OB’s Joan Edmundsson, der fik en god bold ind i feltet af Jeppe Tverskov, hvor han kanonerede bolden mod mål, men Dannevang fik den pareret ud på stolpen og væk fra mål.

Overraskende var det derfor, at AC Horsens bragte sig i front efter knap 30 min. spil. Efter et godt kontraangreb kom Andre Bjerregaard fri i straffesparksfeltet, hvor han fik den lagt af til Hallur Hansson, der let kunne prikke den i mål til 1-0.

Efterfølgende pressede fynboerne på frem mod pausen, men igen udeblev den afgørende aflevering og afslutning mod mål. Stillingen i pausen var derfor 0-1.

OB kom godt ud til 2. halvleg og efter 55 min. var det hjemmeholdets Jeppe Tverskov, der sendte bolden snert forbi stolpen efter et godt oplæg af Rasmus Festersen.

AC Horsens ville også være med igen og efter en times spil var det Andre Bjerregaard, der var helt fri inde i feltet, men Sten Grytebust fremviste en fremragende refleks og holdt OB inde i kampen.

OB forsøgte sig til sidst desperat med høje bolde og højt pres, og det var lige ved at kaste en udligning af sig 5 min før tid, hvor Thomas Mikkelsen dog headede forbi målet i en ellers fri position.

Gæsternes defensiv stod i mod presset, hvilket sikrede dem de 3 point og en 1-0 sejr.

Footy.dk søger skribenter. Er det noget for dig, eller en du kender?

Mest læste på footy.dk

1. Iskold Zanka: Dette postede han lige efter APOEL-farvel
2. Van der Vaart scorer drømmemål til træning, og han tager det iskoldt
3. Ståle chokerer efter triumf: Sælger denne stjernespiller
4. Boilesen er skiftet til rivalerne fra FCK: Alt dette udtalte han om Brøndby
5. Boilesen stikker til Brøndby efter FCK-skifte

Skriv en kommentar

[wpcode id="735444"]

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top