Real Madrid fik tirsdag aften revanche over Benfica.
For få uger siden tabte Real Madrid med 4-2 til Benfica på udebane, men tirsdag aften fik Los Blancos revanche, da de igen gæstede Estádio da Luz i Lissabon.
Det var dog ikke uden problem, for Real Madrid havde svært ved at finde vej til netmaskerne på trods af flere store chancer – især i slutningen af første halvleg.
Fem minutter inde i anden halvleg tog Vinicius Junior dog sagen i egen hånd, da han på flotteste vis klaskede bolden helt op i hjørnet med en flot inderside på kanten af feltet.
Og da der ikke blev scoret yderligere i opgøret, så vandt Real Madrid altså med 1-0, hvorfor de nu har et godt udgangspunkt forud for returopgøret på Santiago Bernabeu.
Herunder kan du se hvordan aftenens øvrige kampe endte.
Galatasaray – Juventus: 5-2
Dortmund – Atalanta: 2-0
Monaco – PSG: 2-3