Alvaro Arbeloa mener, at Real Madrid er favoritter til onsdagens Champions League-brag mod Manchester City.
Onsdag aften er der lagt i kakkelovnen til et brag af en kamp, når Real Madrid tager imod Manchester City hjemme på Santiago Bernabeu i den første af to kampe i ottendedelsfinalen.
Og selvom det er en svær modstander der venter Los Blancos, så er Real Madrid alligevel favoritter.
Den mener den spanske storklubs cheftræner Alvaro Arbeloa.
– Som jeg har sagt før: Real Madrid er altid favoritter, det er i hvert fald det, jeg mener. Vi er Real Madrid, og vi føler os aldrig mindre end nogen andre.
– Det er ligegyldigt, hvilke omstændigheder der er, eller hvem vi møder. Vi er Real Madrid, og vi må ikke føle os underlegne over for nogen.
– Vi har en modstander med en stor klub, dygtige spillere og en stærk træner, og vi ved godt, hvilken størrelse Manchester City er. De vandt for to år siden. Hver gang vi har mødt dem, har det været svært, men vi går til kampen med stor tro på tingene og vil se dem lige i øjnene, siger Arbeloa ifølge klubbens hjemmeside.