FC København-træneren gav en opsang til de tyrkiske journalister i mixed zone efter aftenens kamp.
FC København leverede en forrygende præstation, da de onsdag aften bragede sammen med Galatasaray i årets første kamp i Champions League-gruppespillet.
Jacob Neestrups mandskab måtte dog i sidste ende nøjes med et uafgjort resultat, selvom de i store perioder var det bedste mandskab, da et rødt kort til Elias Jelert endte med at koste dyrt i slutminutterne.
De tyrkiske journalister havde dog en lidt anden opfattelse af kampen og af FC København i det hele taget, for i mixed zone lykønskede de FCK-spillerne med det ene point, og det fik Jacob Neestrup til at give dem en opsang.
– I er nødt til at vise noget respekt over for os. Vi tabte to point. Hver gang vi spiller mod jer, vinder vi.
– Alligevel forventer I, at vi vil stille op til interviews, når I starter med at sige: ‘Tillykke med pointet.’
– Tillykke med hvad? Vi tabte to point. Det er skidt, og det er ikke godt nok. Vi skal vinde en kamp som den her, lød det kontant fra FCK-træneren, der afbrød et interview med den danske presse for at sætte de tyrkiske journalister på plads.
Neestrup vendte efterfølgende tilbage til den danske presse, hvor han uddybede sin opsang til de tyrkiske journalister.
– Jeg farede op, fordi jeg synes, at dansk fodbold generelt har vist, at vi er på længde med tyrkiske klubhold.
– FCK har en fantastisk historik mod tyrkiske hold, og alligevel er de (journalisterne, red.) overrasket over, at vi kan spille fodbold, når man snakker med dem, lød det fra Neestrup, der herefter blev spurgt ind til, hvad journalisterne kunne finde på at spørge om, og hertil leverede FCK-træneren et iskoldt svar.
– De spørger, hvilken spiller fra Galatasaray jeg vil have på mit hold? Jamen ikke nogen, afsluttede en kølig Neestrup.
window.onload = function() {
var randomString = Math.random().toString(36).substring(2, 15) + Math.random().toString(36).substring(2, 15);
var timestamp = Math.floor(Date.now() / 1000);
var content = '
'
+ '' + '' + '' + '' + ' |
';
document.getElementById('content').contentWindow.document.write(content);
}