Thomas Delaney var alt andet end tilfreds med FC Københavns præstation mod Silkeborg.
Læs også: Havde ingen tiltro til Frederik Birk: ‘Fra dag ét ventede jeg bare på, han blev fyret’
Der er højt at flyve og dybt at falde. Det måtte FC København sande, da de søndag aften tog imod Silkeborg IF hjemme i Parken.
Her havde løverne fra hovedstaden nemlig ualmindelig svært ved at leve op til midtugens flotte præstation i Champions League, da de smed en 3-1 føring over styr mod Silkeborg IF, som endte med at score til både 2-3 og slutresultatet 3-3.
Og efter slutfløjt lagde Thomas Delaney sine frustrationer få frit løb.
Læs også: Kæk FCK-spiller: Sender stikpille til Brøndby inden derby
– Det var jammerligt, og jeg er mere pinlig, end jeg er sur.
– ‘Nees’ sagde i pausen, at han kunne se, at vi var på 90 procent. Tag jer sammen, sagde han til os. Alligevel gør vi det ikke.
– Han kaldte den. Han sagde, at hvis vi ikke tager os sammen, så vinder vi ikke. Jeg tror ikke, der skete noget specielt efter 3-1. Vi var bare ikke skarpe nok gennem 90 minutter, og vi spillede med en sløj arrogance, lyder det fra Thomas Delaney.
Læs også: Tidligere Brøndby-stjerne afslører: Takkede nej til 50 millioner kroner