Den italienske træner, Claudio Ranieri, ser et stort lys i den danske målmand Kasper Schmeichel der i denne sæson har vogtet buret for den (måske) kommende mestre fra Leicester.
Den italienske manager er så glad for Schmeichel, at han fortæller at Barcelona kan bytte Messi over med Schmeichel. Det fortæller den karismatiske træner til BT.
Mediet skriver på deres hjemmeside, at de ovenpå rygterne der sender Schmeichel til Barcelona, har kontaktet Ranieri og spurgt ham direkte ind til rygterne.
– Det er fantastisk og godt, starter Ranieri.
Men er du klar til at lade Kasper få denne chance at komme til Barcelona?
– Hvor meget vil de betale? Og hvis de ikke vil betale, kan vi da godt skifte Kasper med Messi, svarede Claudio Ranieri med et grin.
Om ambitionerne og mesterskabet der er så tæt på, siger Ranieri:
– Vi er ved at bygge et rigtigt stort hold og er ved at lægge fundamentet for det. For første gang i klubbens historie skal vi leve under det pres, der er for at vinde en titel. Så al opmærksomheden fra medierne er god, så vi kan være solide frem til næste sæson og fortsætte med at forbedre os. Det er den verden, de store hold lever under. Under pres, siger Claudio Ranieri og fortsætter:
– I næste sæson vil jeg gerne have, at vi bliver vant til at ligge i toppen af tabellen og i Europa. Det er ambitionen. Jeg ved godt, at det er svært, men det er det skridt, vi skal tage. Hele tiden et skridt fremad, afslutter Ranieri i følge bt.dk.
Kasper Schmeichel kom ikke på Årets hold i Premier League, da David De Gea snuppede pladsen.
Mest læste på footy.dk
1. Vild udvikling: Så ringe var Årets Hold i Premier League i FIFA 15
2. Robben: Jeg ville betale for at se denne Leicester-stjerne spille
3. Odds: Australier lukker bet på Leicester som mestre – så meget vandt han
4. Medie: Barca-stjerne mødtes med Real TO gange
5. Så mange vilde biler har Cristiano, Benzema, Bale, Messi, Suarez og Neymar