Sergio Ramos har skiftet sit telefonnummer efter sejren over Liverpool.
Den spanske forsvarsspiller kunne for tredje sæson i streg løfte pokalen med de store ører efter en sejr på 3-1 over Liverpool.
Alt er dog ikke lutter glæde for Ramos, der nu har set sig nødsaget til at skifte telefonnummer. I finalen stødte han sammen med Liverpools Mohamed Salah, som kort efter måtte lade sig udskifte med en skulderskade.
Siden da har han modtaget dødstrusler fra både Liverpool-fans og egyptere, der er sure over, at Salah er blevet skadet kort inden VM-slutrunden i Rusland.
Derfor har han altså nu skiftet sit nummer. Det skriver Cadena COPE.