Mileta Rajovic uddelte store roser til Clement Bischoff efter aftenens kamp mod FC Midtjylland.
Mileta Rajovic sparkede sig for alvor ind i Brøndby-hjerterne, da han søndag aften garnede to gange i 2-0 sejren over FC Midtjylland hjemme på Vestegnen.
Ved begge angriberens scoringer stod unge Clement Bischoff for den afgørende aflevering, og efter slutfløjt var Rajovic heller ikke sen til at uddele roser til hans unge holdkammerat.
– Han får mig til at se god ud. Han gør det let for mig.
– Det er sgu en dygtig spiller.
– Jeg ved, hvordan han vil slå dem, så forhåbentlig er der mange flere af dem, siger han i et interview med Viaplay.