The perfect guide to the casino

Racisme og dødstrusler overskyggede Real Madrids sejr i Copa del Rey

Real Madrid sikrede sig onsdag aften en smal, men betydningsfuld 1-0-sejr på udebane mod Real Sociedad i den første af to Copa del Rey-semifinaler.

Sejren giver Madrid-klubben et stærkt udgangspunkt inden returopgøret, men kampen blev i høj grad præget af ubehagelige episoder på tribunerne.

Mod slutningen af første halvleg blev forsvarsspilleren Raúl Asencio midtpunkt for en kontroversiel episode. Efter at have begået et frispark, som udløste et gult kort, begyndte tilskuere at rette tilråb mod ham.

Fra tribunerne lød det gentagne gange: “Dø, Asencio.”

Dommeren reagerede hurtigt ved at tage en snak med holdenes kaptajner, hvorefter en besked blev vist på stadionets storskærme. Her blev tilskuerne opfordret til at stoppe racistiske, fremmedfjendske og intolerante tilråb og i stedet støtte deres hold på en respektfuld måde.

Efter kampen blev Real Madrid-træner Carlo Ancelotti spurgt ind til episoden. Han roste dommeren for at tage affære.

– Det blev håndteret godt. Vinicius gjorde dommeren opmærksom på det, og han reagerede, som han skulle. Det var vigtigt, sagde Ancelotti ifølge Marca.

Træneren valgte at tage Asencio ud i pausen, dels på grund af de voldsomme tilråb, men også på grund af det gule kort.

– Han er påvirket af det. Ingen bryder sig om at høre den slags på et stadion, sagde italieneren.

Desværre var Asencio ikke den eneste Real Madrid-spiller, der blev udsat for tilråb. Vinicius Junior, der flere gange tidligere har oplevet racisme på spanske stadioner, blev endnu en gang mødt med nedladende kommentarer og abe-gestikulationer fra tribunerne.

Trods de ubehagelige episoder var det dog Real Madrid, der kunne glæde sig mest efter kampen. Med sejren har de skabt sig et godt udgangspunkt til returkampen, der spilles i april.

OVERSIGT

SPILFORSLAG FRA ODDSPROFIT

bet365