Der var flere store Champions League-kampe på menuen onsdag aften.
Onsdag aften var der lagt i kakkelovnen til et stort Champions League-brag mellem FC Barcelona og Paris Saint-Germain, og opgøret skuffede bestemt heller ikke.
Det var nemlig to mandskaber, som begge ville frem på banen, og efter 19 minutters spil lykkedes det for Ferran Torres at finde vej til netmaskerne.
Kort før pausen fik gæsterne dog udlignet, da den blot 19-årige Senny Mayulu scorede til 1-1.
Anden halvleg bød på flere store chancer til begge mandskaber, men ind ville bolden ikke, og det lignede derfor længe, at kampen ville ende uafgjort.
Indskiftede Goncalo Ramos ville det dog anderledes, og i det 90′ scorede han således sejrsmålet til slutresultatet 2-1.
Herunder kan du se hvordan aftenens øvrige kampe endte:
Qarabag – FC København: 2-0
Royale Union SG – Newcastle: 0-4
Arsenal – Olympiakos: 2-0
Dortmund – Bilbao: 4-1
Leverkusen – PSV: 1-1
Monaco – Manchester City: 2-2
Napoli – Sporting: 2-1
Villareal – Juventus: 2-2