The perfect guide to the casino

Preview: SønderjyskE – OB

SønderjyskE tager imod OB fredag d. 26/10 kl. 19 på Sydbank Park i Haderslev.

Formen:
OB ligner et hold, der har fået styr på defensiven, ligesom offensiven i perioder også ser sprudlende ud, specielt, når Bashkim Kadrii folder sig ud for fynboerne. OB var lige ved at smide point i slutminutterne mod Brøndby, men en udligning kort efter scoringen var nok til at få point med hjem til Fyn. OB har kun tabt én kamp i deres seneste 10 opgør, hvilket medfører, at de før denne runde indtager 11. pladsen, dog kun med fire point op til top 6.

SønderjyskE ligger også ganske lunt i svinget, hvor de kun har tabt én ud af deres seneste seks Superliga-opgør, mens det heriblandt blev til udesejren på 2-4 over Brøndby. Efterfølgende har sønderjyderne set solide ud og kan med en sejr spille sig ind i top 6, hvor der inden denne runde kun er to point op til.

Forventede startopstillinger:
SønderjyskE har ingen karantæner, men må undværre skadede Anders Egholm, Rasmus Vinderslev, Joao Pereira og Nicholas Marfelt. Søren Frederiksen er dog blevet sin skade kvit og ventes tilbage til fredagens opgør.
OB’s Sten Grytebust ventes at være tilbage, hvilket betyder, at helten fra Brøndby-kampen, unge Oliver Christensen, igen må tage plads på bænken. Yderligere er Julius Eskesen ude, da han er blevet opereret for brok.
SønderjyskE (4-1-4-1): Mielitz – Gartenmann, Pedersen, Luijckx, Poulsen – Rømer – Bah, Zimling, Jónsson, Jakobsen – Lieder

OB (3-5-2): Grytebust – Leeuwin, Tverskov, Ludwig – Johnson Laursen, Nielsen, Drachmann, Greve, Barrett Laursen – Kadrii, Jacobsen
De skal gøre forskellen:
SønderjyskE skal stole på deres stærke defensiv, som har set solid ud i de seneste kampe. Christian Greko Jakobsen bliver vigtig for gæsterne, mens man nok også håber på at få Mart Lieder finder målstøvlerne frem til fredagens opgør.
Bashkim Kadrii bliver igen en vigtig mand i OB-offensiven. Når det bliver farligt, er Kadrii som regel manden bag. Sten Grytebust ventes atter tilbage i målet og han bliver endnu engang vigtig for OB-defensiven, som tidligere har været meget afhængige af nordmanden.

Det kan vi forvente:
OB vil med stor sandsynlighed angribe hjemmeholdet fra start og forsøge at sætte dem under pres. SønderjyskE vil formegentlig være tilfredse med at slå til på kontrastød, hvor de tidligere har vist sig at være stærke. Der vil derfor være gang i den i begge ender, hvor det gælder om for OB at spille sig igennem SønderjyskE, som før har voldet problemer.

Sidst de to hold mødtes i Haderslev endte det 2-0 til SønderjyskE, og om vi får samme overbevisende sejr i fredagens kamp må tiden vise, men der er ikke nogen tvivl om, at der er lagt op til et brag af en kamp, når opgøret fløjtes i gang fredag kl. 19 på Sydbank Park i Haderslev.

OVERSIGT

bet365

jojobetCasibom GirişJojobet GirişcasibomMeritking Girişholiganbet girişbaywincasibom girişcasibom girişdeneme bonusuCASİBOM GÜNCEL
Scroll to Top