Pep Guardiola er ude og tage Jose Mourinho i forsvar efter stor kritik af Manchester United-træneren.
Manchester United har blot 3 point I Premier League efter de første tre spillerunder, og det er historisk dårligt for storklubben. Jose Mourinho bliver også dagligt kritiseret af engelske eksperter, og flere medier spekulerer i en fyring af portugiseren, men nu får Mourinho hjælp af Pep Guardiola.
– Sådan er vores job uheldigvis. Det er også sket for mig. Som manager afhænger vores job af resultater. Når vi vinder, er vi gode. Når vi ikke vinder, er vi ikke gode. Så simpelt er det, udtaler den spanske manager på fredagens pressemøde og tilføjer:
– Det vigtigste er at kunne kende kvaliteten hos managerne. Jeg mener, at man skal være en topmanager for at nå dette niveau i Premier League.
– De har stadig et fantastisk hold, et klassemandskab. Vi er kun i august. De er der (i den nederste halvdel af tabellen red.), men det er kun august, og der er mange point at spille om endnu.
Næste kamp for Mourinho og Manchester United bliver på søndag, når Burnley hjemme på Turf Moor tager imod dem.
Læs også: FÆRDIG i Atalanta! Andreas Cornelius på vej til storklub
Læs også: Kæmpe Superliga-bombe fra morgenstunden: Bashkim Kadrii skifter til sin tidligere klub
Læs også: HAHA! FCK-fans gør Zornigers Brøndby til grin – Se det komiske billede her
Læs også: Deadline-day drama på Vestegnen: Ny spiller på vej – Denne midtbanespiller skifter