Foto: Ritzau Scanpix
Manchester United forsøger at holde på Ashley Young ved at tilbyde ham en kontraktforlængelse på et år.
Ashley Young er i princippet enig med Inter – der i skrivende stund fører Serie A – om, at han skal spille for de blåsorte milanesere fra næste sæson. Men Manchester United gør, hvad klubben kan for at forhindre skiftet.
Den 34-årige midtbanespiller har kontraktudløb til sommer, og derfor kan han allerede nu forhandle med en ny klub. Egentlig vil han gerne skifte med det samme, men det vil Manchester United slet ikke være med til.
Læs også: Afsløring: Jürgen Klopp har haft hemmelig samtale med europæisk gigant
I stedet har ‘De Røde Djævle’ torsdag tilbudt ham en kontraktforlængelse på et år. Det skriver Sky Sports.
Det strider imod Manchester Uniteds princip om, at klubben ikke skriver kontrakter på mindre end to og et halvt års varighed. Men omvendt er klubben presset, og der er ingen mening i at tilbyde så lang en kontrakt.
Læs også: WHAT! Dominic Calvert-Lewin er på vej til Premier League-gigant
Ashley Young var ikke med, da Manchester United tirsdag tabte 1-3 hjemme mod Manchester City i Carabao Cup. Efter kampen nægtede manager Ole Gunnar Solskjær at kommentere Ashley Youngs situation, men han sagde dog, at januar måneds transfervindue skal bruges til at styrke holdet – og i hvert fald ikke svække det.
Den tidligere engelske landsholdsspiller har spillet for Manchester United siden 2011. Han kom fra Aston Villa.
Du kan se meget mere til Jacob Hansen og alle hans spilforslag hos Oddsprofit.