Frederik Alves er igen et varmt navn i tyrkiske Trabzonspor.
Allerede i sommeren 2023 var Frederik Alves et varmt navn i tyrkiske Trabzonspor, som angiveligt var klar til at betale 11 millioner kroner for midtstopperen.
Ifølge bold.dk, så er interessen nu blusset op på ny, og nu skulle der eftersigende være landet et konkret tilbud på Frederik Alves fra netop Trabzonspor.
Denne gang lyder buddet angiveligt på i omegnen af 15 millioner danske kroner, og Brøndbys nytiltrådte fodbolddirektør, Benjamin Schmedes, har dermed allerede masser at set til på Vestegnen.
Frederik Alves’ nuværende aftale med Brøndby løber kun frem til sommere 2026, og han skal derfor også skydes afsted senest til sommer, hvis de blå-gule skal nå at kunne inkassere et større millionbeløb for ham, medmindre det lykkedes at forlænge midtstopperens aftale.