Foto: Ritzau Scanpix
Det blev en noget tættere kamp i Hillerød, da FC København kom på besøg, end forventet, i den tidlige pokalkamp.
Her fik Nicklas Bendtner sin første officielle start fra FC København, og han skulle da også komme i fokus. Nicklas Bendtner kom frem til flere store chancer i 1. halvleg, men keeperen i Hillerød målet, Tim Lund, stod en fantastisk kamp, og havde helt styr på FCK-stjernerne igennem kampen. Det var et Hillerød hold, som ikke var bange for at angribe, og stod rigtig godt i feltet, når FCK kom frem til chancerne. Derfor reagerede Ståle Solbakken også, og smed Carlos Zeca ind fra 2. halvlegs start.
Læs også: FC København henter ny spiller!
2. halvleg startede med en FCK dominans, men i det 73. minut, gik det amok. Her steg Jonathan Witt op på et hjørnespark og slog Victor Nelsson i en direkte duel og sendte bolden i kassen til 1-0. Der skulle dog kun gå tre minutter, før en indskiftet Viktor Fischer skulle score til 1-1. Til trods for flere FCK chancer, blandt andet et skud fra Viktor Fischer på stolpen, stod det 1-1 efter 90 minutter, og derfor skulle vi i forlænget spilletid. Her blev det endnu værre for FCK, da Rasmus Falk fik sit andet gule kort og blev udvist få minutter inde i den forlængede spilletid.
Efter Falks røde kort, var det Hillerød som pressede FC København helt tilbage, og havde også flere fine chancer. Det hjalp heller ikke for FCK, at indskiftede Dame N’Doye skulle spille mere end en halv time, og at Nicklas Bendtner skulle spille 120 minutter. Det blev ligepludselig svært for Hillerød igen, da de i det 109. minut også fik et rødt kort, da Nikolaj Kristensen modtog sit 2. gule kort. Kampen endte med at blive afgjort i straffesparkskonkurrence. Helten fra ordinær spilletid, Jonathan Witt brændte dog Hillerøds andet straffespark, og da ‘Kalle’ Johnsson nappede Hillerøds tredje forsøg også, gik FCK videre, da både Nicklas Bendtner, Carlos Zeca, Victor Nelsson og Carlo Holse scorede.
AaB mødte lokalklubben Vejgaard, og her var der altså primært et hold på banen. Vejgaard forsvarede så godt de kunne, og kunne da også gå til pause med føringen 0-0. 2. halvleg var dog lige startet, da Patrick Kristensen kunne score til 0-1 for AaB, og så gik det galt. For 10 minutter senere stod den 0-3 til AaB på to mål af Kasper Kusk. Og Kasper Kusk var ikke færdig med at lege i aftenens kamp, da han indenfor to minutter i det 75-77 minut, scorede sit mål nummer 3 og 4, og sikrede AaB en storsejr. I overtiden scorede Kasper Kusk endnu en gang til slutresultatet 0-6.
Opret dig hos Spillehallen nu og modtag deres gratis velkomsttilbud
Den sidste tidlige pokalkamp var også mere tæt end først antaget. 2. divisionsklubben Avarta, tog imod 1. divisionsklubben FC Fredericia. Her blev det en særdeles målrig første halvleg med hele fire mål. To til hvert hold og dermed stod den 2-2 ved pausen. Avartas mål blev scoret af Steffen Andersen og Christian Klausen, imens Jacob Buus stod bag begge Fredericias scoringer. Efter halvlegen levede udeholdet dog op til favoritværdigheden, og på mål af Victor Dawa og Kristian Kirkegaard, vandt FC Fredericia med 2-4.
Du kan se meget mere til Jacob Hansen og alle hans spilforslag hos Oddsprofit.