Frank Lampard afslører, at han brækkede sin venstre hånd, da Everton stjal sejr fra Newcastle i sidste sekund.
Ekstasen var til at tage og føle på da Everton torsdag aften sikrede sig en livsvigtig sejr mod Newcastle i kampen for at overleve i Premier League.
De tre point kom i hus under de mest dramatiske omstændigheder da Alex Iwobi scorede til 1-0 dybt inde i dommerens tillægstid og i de efterfølgende jubelscener gik det så vildt for sig at hjemmeholdets manager Frank Lampard brækkede sin venstre hånd.
Det siger han selv til Amazon Prime efter kampen.
– Det skete da vi fejrede målet. Jeg ænsede det ikke i øjeblikket men da kampen fortsatte blev den en smule øm og begyndte at ryste. Jeg tager dog gerne sådan en skade for de tre point siger Lampard og tilføjer
– Mine knogler må være ved at blive møre.
Den britiske træner har siden sin ankomst til kriseramte Everton understreget vigtigheden i at få banket noget kampånd ind i holdet. Og på den konto er han tilfreds med hvad han så fra sine spillere mod Newcastle.
– Jeg forestillede mig aldrig at det ville blive en smuk kamp så det var ikke en jeg havde tænkt mig at overanalysere fra et taktisk eller et teknisk synspunkt.
– Der var en del ved vores spil jeg ikke var vild med. Men den ene ting der bliver grundlaget for at vi kan blive i den her række er ånden og sammenholdet i den her klub.
– Spillerne og fansene viste begge dele (i aften red.). De var alle fantastiske siger Lampard ifølge nyhedsbureauet AFP.
Sejren var blot Evertons tredje i Premier League siden september. Den bringer holdet tre point foran Watford der ligger på den øverste af ligaens tre nedrykningspladser. Watford har desuden spillet to kampe mere end Everton
SE ALLE MÅL OG HØJDEPUNKTER FRA 3F SUPERLIGAEN LIGE HER
SE ALLE DE BEDSTE DANSKE ONLINE CASINOER
Læs også: Se billedet: Brøndby-spiller husede ukrainsk flygtningefamilie
Læs også: Solgt for 20 mio. kr: I dag koster han kassen
Læs også: Brøndbys næste mega-salg? ‘Om jeg bliver her i lang tid, ved jeg ikke’
Læs også: Brøndby-maskot går viralt – Se videoen her
Læs også: Hørte du det? Brøndby-fans med ‘genial’ sang til David Nielsen
Læs også: Se videoerne: Jesper Lindstrøm-magi for Frankfurt
Læs også: FC København-boss åbner for Vavro-køb