KLUB: West Ham
KÆLENAVN: Hammers
STIFTET: Juni 1895
STADION: London Stadium, London
KAPACITET: 62.500
MANAGER: David Moyes (Skotland) – i klubben siden november 2017
EJER: David Sullivan (England), Daniel Kretinsky (Tjekkiet), David Gold (England)
BEDSTE RESULTAT: Nummer 3 i 1985/86
I PREMIER LEAGUE SIDEN: 2012
SIDSTE SÆSONS PLACERING: 7
FUNNY FACT OM SIDSTE SÆSON: West Ham scorede i samtlige hjemmekampe i sidste sæson – en statistik, som kun Liverpool kunne matche.
AFGANG (lejemål ikke medregnet): Andriy Yarmolenko (Al-Ain), Ryan Fredericks (Bournemouth), Mark Noble (karrierestop), David Martin (foreløbig klubløs)
TILGANG (lejemål ikke medregnet): Gianluca Scamacca (Sassuolo), Nayef Aguerd (Rennes), Flynn Downes (Swansea), Alphonse Areola (Paris SG)
DANSKE SPILLERE: Ingen i den nuværende trup
SÅDAN KUNNE DE STILLE OP: Lukasz Fabianski – Vladimir Coufal, Craig Dawson, Kurt Zouma, Aaron Cresswell, Tomas Soucek, Declan Rice, Pablo Fornals, Manuel Lanzini, Jarrod Bowen, Michail Antonio
SUCCESKRITERIUM: Kvalifikation til enten Conference League eller Europa League
VURDERING: West Ham havde en fin sæson, hvor det igen blev til kvalifikation til europæisk fodbold. I den forgangne sæson nåede de helt frem til semifinalen i Europa League, hvor de tabte til Eintracht Frankfurt, der senere vandt turneringen. West Ham var i mange år mere eller mindre fast inventar i Premier Leagues nedre halvdel, men klubben har under David Moyes så småt etableret sig som et sub-tophold. I sidste sæson havde holdet endda chance for at kvalificere sig til Champions League. Dette virker dog som et urealistisk projekt netop nu. Men plus for købet af Scamacca, der kan sikre større bredde på de offensive pladser.