Der er lagt op til et brag af en kamp, når Danmark søndag aften tager imod Serbien i Parken.
Det danske landshold fik en forrygende start på Nations League, da de torsdag aften slog Schweiz med 2-0 i Parken, og dermed er der også grobund til optimisme til forud for aftenens kamp mod Serbien.
Det var nemlig ikke kun resultatet, der var til at klappe af i torsdags. Selve spillet på grønsværnen var nemlig også ganske fornuftigt set med danske briller, og derfor er det også svært at forestille sig, at Lars Knudsen kommer til at foretage de store ændringer til kampen mod Serbien, som formåede at spille 0-0 mod Spanien i deres første kamp.
Derfor tror vi også på, at Lars Knudsen kommer til at give genvalg til de 11 startende spillere fra i torsdags.
Vores bud på Danmarks startopstilling ser derfor ud som følgende:
Danmark (3-4-2-1):
Schmeichel
Andersen – Vestergaard – Nelsson
Bah – Højbjerg – Hjulmand – Kristiansen
Grønbæk – Eriksen
Dolberg