Tipsbladets chefredaktør mener, at der er et helt specielt navn, som blandt andet Brøndby bør overveje at kigge nærmere på til sommer.
Viborg FF har gang i en fuldstændig magisk sæson, hvor de fortsat har en reel chance for at vinde det danske mesterskab.
Det har samtidig også betydet, at flere af klubbens spillere har leveret på et tårnhøjt niveau, og en af Viborgs mest iøjnefaldende spillere i indeværende sæson har uden tvivl været Elias Achouri.
Den tunesiske offensivspiller har således demonstreret sine tekniske færdigheder ved adskillige lejligheder, mens det også er blevet til seks scoringer og fem oplæg i indeværende sæson.
Interessen for Viborg-profilen må derfor også antages at være relativ stor, når transfervinduet åbner til sommer, og her bør Brøndby blandt andet undersøge mulighederne for at kigge nærmere på Achouri.
Det mener Tipsbladets chefredaktør, Troels Bager Thøgersen, der slår fast, at Achouri bør være et interessant navn for Brøndby og de resterende økonomisk stærke topklubber i 3F Superligaen.
– Elias Achouri har spillet så godt, at han bør være på radaren i flere andre Superliga-klubber.
– FC København, FC Midtjylland, Brøndby og AGF kan i teorien have nok penge til at købe den her enormt dygtige og udfordrende spiller, lyder vurderingen fra Tipsbladet Prints chefredaktør Troels Bager Thøgersen.
24-årige Elias Achouri skiftede til Viborg fra portugisiske Estoril sidste sommer. Ifølge Transfermarkt.com, så har Elias Achouri en markedsværdi på 2,6 millioner kroner, men det beløb stiger efter alt at dømme betragteligt til juni, når spillernes markedsværdi bliver opdateret forud for sommerens transfervindue.
Mest læste på footy Entertainment.
1. Rikke Gøransson er iskold: Flasher brysterne i fitnesscentret
2. UPS! 25-årige Tessa viser lidt for meget af silikonekasserne frem
3. CL-baneløberens vilde fortid: Løfter op i trøjen og viser ALT frem 4. Helt skørt: Fie Laursen viser sig frem i fuldstændig sindssygt outfit
5.Forbudt for børn: Christel Trubka viser sig frem i vildt fastelavns-kostume