Ole Gunnar Solskjær har fundet en ny arbejdsgiver.
Ole Gunnar Solskjær har ikke haft et trænerjob, siden han blev fyret i Manchester United tilbage i november 2021, men nu er nordmanden altså tilbage på trænerbænken.
Han er nemlig netop blevet præsenteret som ny cheftræner i den tyrkiske storklub Besiktas, hvor han har underskrevet en aftale frem til slutningen af 2025/26-sæsonen.
I Besiktas kommer Solskjær til at overtage trænersædet fra Serdar Topraktepe, som fungerede som midlertidig cheftræner, efter man valgte at fyre Giovanni van Bronckhorst i slutningen af november.