Der er glædeligt nyt til den catalanske storklubs mange fans.
FC Barcelona kæmper fortsat med økonomien, og derfor er der også tvivl om, hvorvidt flere af klubbens allerstørste profiler har en fremtid i klubben.
Torsdag var der dog glædeligt nyt til klubbens mange fans, da FC Barcelona kunne offentliggøre, at man har forlænget kontrakten med midtbanestjernen Pedri.
Pedris tidligere aftale løb frem til sommeren 2026, og med forlængelsen løber den nu helt frem til sommeren 2030.
22-årige Pedri står indtil videre noteret for 175 førsteholdskampe for FC Barcelona med 23 mål og 17 oplæg til følge.