Den argentinske superstjerne fortsætter karrieren i MLS-klubben Inter Miami.
Lionel Messi rundede tidligere på året 38 år, men den argentinske superstjerne har stadig masser af fodbold i sig endnu, og har han altså forlænget sin aftale med Inter Miami frem til sommeren 2028.
– Det gør mig virkelig glad at blive her og fortsætte med dette projekt, som – ud over at være en drøm – er blevet til en smuk virkelighed: at spille på dette stadion, Miami Freedom Park. Siden jeg kom til Miami, har jeg været meget lykkelig, så jeg er oprigtigt glad for at kunne fortsætte her, siger Messi til klubbens hjemmeside.
Den tidligere fodboldstjerne, David Beckham, der ejer Inter Miami, glæder sig også over forlængelsen.
– Vi bragte den bedste spiller, der nogensinde har spillet spillet, til vores by. Det viser vores engagement i Miami, men det viser også Leos engagement i byen, i klubben og i selve spillet. Han er stadig lige så dedikeret som altid og har stadig lysten til at vinde, siger Beckham.
– Som ejere føler vi os meget heldige over at have en spiller, der elsker spillet så meget, som han gør, og som har gjort så meget for fodbolden i dette land og for at inspirere den næste generation af unge talenter, lyder det fra David Beckham.
Lionel Messi står i indeværende sæson noteret for hele 29 mål og 19 oplæg i 28 MLS-kampe.