Jon Dahl Tomasson er fortid som svensk landstræner.
Sverige har gang i en fuldstændig forfærdelig VM-kvalifikation, hvor de efter fire kampe skraber bunden i Gruppe B med sølle et point.
Senest blev det til et 1-0 nederlag til miniput-nationen Kosovo, og det var altså den sidste dråbe, der fik bægeret til at flyde over.
Tirsdag eftermiddag oplyser det svenske fodboldforbund, at man har valgt at fyre Jon Dahl Tomasson som landstræner.
– Beslutningen bunder i, at herrelandsholdet ikke har leveret de resultater, vi har håbet på. Der er fortsat en chance for playoff til marts, og vores ansvar er at sørge for, at vi har så optimale forudsætninger som muligt for at komme til VM.
– I den forbindelse vurderer vi, at der er brug for et nyt lederskab i form af en ny landstræner, udtaler bestyrelsesformand Simon Åström.
49-årige Jon Dahl Tomasson nåede at stå i spidsen for det svenske landshold i 18 kampe.