Den norske superstjerne har sat sin signatur på en bemærkelsesværdig aftale med Manchester City.
Manchester City har haft det svært i denne sæson, hvor de har haft svært ved at genfinde niveauet fra tidligere, men Erling Haaland har fortsat bombet mål ind på samlebånd.
16 mål i 21 Premier League-kampe er det således blevet til i denne sæson, hvilket må betegnes som ret godt taget Manchester Citys nuværende situation i betragtning.
Og nu er der altså også ekstra godt nyt for alle Manchester Citys fans.
Erling Haaland har nemlig underskrevet en kontraktforlængelse med den engelske storklub, og det er altså en voldsom en af slagsen.
Nordmanden har nemlig sat sin signatur på en aftale helt frem til 2034, og dermed vil han altså være 34 år, hvis han ender med at blive i Manchester City i hele kontraktens varighed.
Samtidig indeholder Haalands aftale ingen frikøbsklausul, og han bliver dermed svært at købe fri, hvis andre klubber skulle få lyst til at prøve lykken.