FC København henter prominent navn ind til klubbens scoutingafdeling.
FC København skal i denne sæson spille med i Champions League-turneringen, men det er ikke kun indeværende sæson, som københavnerne fokuserer på. Klubben har nemlig offentliggjort, at de henter Brian Fonsesca ind til klubbens scoutingafdeling. Fonsesca kommer fra et lignende job i Premier League-klubben Southampton, hvor han scoutede for klubben i Skandinavien.
– Scouting er et helt afgørende parameter for os strategisk, og det er særdeles vigtigt for os, at vi står stærkt på det område, da vi er i hård konkurrence om de dygtigste spillere i hele verden i vores segment. Vi skal være i stand til at identificere de bedste emner, før vores konkurrenter gør det, og derfor arbejder vi løbende med at udvikle og optimere vores scoutingmodel, så vi står stærkest rustet på både kort og langt sigt. Efter en grundig rekrutteringsproces er vi meget glade for at byde Brian velkommen til FCK. Brian har en tung fodboldfaglig erfaring som både træner og scout. I Brians seneste arbejde som scout i Skandinavien for Southampton har han opnået erfaring med international fodbold i skandinavisk kontekst, som er væsentligt for os, udtaler Teknisk Direktør i F.C. København, Johan Lange.
Mest læste på footy.dk
1. Bombe i Real: Holdkammeraterne er utilfredse med Bale
2. Billede: Brøndby-stopper har fået nogle seriøst store arme
3. Zlatan-agent: Manchester United var ikke førsteprioriteten
4. Griezmann: Jeg forlader kun Atletico, hvis…
5. Forfærdelige United-nyheder: Mister formentlig stjerne i fem uger