FC København meddeler på klubbens hjemmeside, at de har papir på William Bøving i fire år ud i fremtiden.
FC København har en spændende spiller på U/19-holdet i William Bøving, som også har været med omkring førsteholdet ved lejligheder.
Fra den kommende sæson bliver U/19-topscoreren en fast del af Superliga-truppen, oplyser klubben, som samtidig har forlænget med ham.
Læs også: Landsholdsspiller, midtbanekriger og førstekeeper forlader Brøndby
Den unge angriber har fået en kontrakt i FC København frem til 2025, og det er noget, han glæder sig over.
– Det betyder rigtigt meget for mig. Det er noget, jeg har kæmpet for i mange år nu, og jeg er super stolt – det er en stor dag for mig, siger William Bøving til klubbens hjemmeside.
William Bøving har tre førsteholdskampe for løverne for CV’et.
Læs også: Troels Bech afslører sit bedste salg – Scorede 30 millioner kroner