FC København henter forstærkning til midtbanen.
FC København lejer den 19-årige islandske landsholdsspiller Andri Fannar Baldursson i Bologna, hvor der samtidig er en købsoption med i aftalen, som gælder for resten af sæsonen.
– Andri har et stort potentiale på den centrale midtbane. Han er en teknisk og taktisk dygtig spiller, der også bringer de klassiske islandske dyder i form af hårdt arbejde og holdets dagsorden som det vigtigste, siger sportsdirektør Peter Christiansen.
Læs også: Kan du undvære Daramy? Se hele interviewet med FCK-træneren
– Han har allerede prøvet en del på højt niveau via sin tid i Bologna, hvor han har været involveret i en del førsteholdskampe, og fra sine landskampe.
– Vi har et rigtigt godt kendskab til ham på både U21- og senest A-landsholdsniveau, og vi har fundet en god løsning, hvor vi nu har god tid til at lære hinanden endnu bedre at kende.
– Vi ser ham som et stort talent, og han har en stor sult efter at vise sit værd, og det er godt for truppen, at vi har mange unge og ærgerrige spillere, der kan presse sig på til træning og i kamp, siger PC.
Læs også: Jess Thorup forventer flere indkøb: Har brug for rutine
Andri Fannar Baldursson har spillet 15 Serie A-kampe for Bologna, mens det er blevet til fire A-landsholdskampe for Island. Han glæder sig over skiftet til den danske storklub.
– FCK har et rigtigt godt ry som klub, og der er en del unge islændinge i klubben allerede, som kan være godt for mig som ny i klubben.
– Jeg ved også, at Ragnar Sigurdsson, Sölvi Ottesen, Rurik Gislason og flere andre islændinge har haft det godt i klubben og gjort det godt her.
– Jeg ser meget frem til muligheden for at spille for den her store klub, og jeg kommer til at give alt for at gribe den. Jeg glæder mig meget til at møde mine holdkammerater og staben, siger den nye FCK-spiller på klubbens hjemmeside.
SE ALLE MÅL OG HØJDEPUNKTER FRA 3F SUPERLIGAEN LIGE HER
SE VIDEOEN ØVERST OPPE: FC København lejer islandsk midtbanespiller i Serie A-klub
SE ALLE DE BEDSTE DANSKE ONLINE CASINOER
Læs også: Medie: FCK sprænger banken for ny stjernespiller – koster op mod 30 millioner kroner
Læs også: CVs næste store salg? Brøndby-spiller har prisskilt på 27 millioner kroner
Læs også: BIF-stikpille og derby-helt: Se de store Fischer-øjeblikke fra FCK
Læs også: Eksperterne roser Hermansen: ‘Vi ser en 21-årig målmand, der er helt rolig’
Læs også: Tøfting under sig over Brøndbys transferstrategi