The perfect guide to the casino

Officielt: Brøndby henter tysk profil

Brøndby IF har sikret sig en markant forstærkning til venstresiden med tilgangen af den tyske back Mats Köhlert.

Den 26-årige tysker skifter til Vestegnen på en fri transfer og har skrevet under på en kontrakt, der løber frem til sommeren 2029.

Köhlert kommer til klubben efter flere stærke sæsoner i hollandsk fodbold, hvor han har været en profil hos SC Heerenveen. Han er kendt for sin fart, store arbejdsradius og et skarpt venstreben, der ofte har skabt chancer og mål.

Læs også: Kvistgaarden: “Jeg skal videre”

Han jubler selv over skiftet, som han sætter ord på til Brøndbys officielle hjemmeside.

“Jeg er en meget ambitiøs spiller, som gerne vil kæmpe med om pokaler og spille europæiske kampe, og det ser jeg som en reel mulighed her i Brøndby IF. Det er jo også derfor, man begynder at spille fodbold – det er for at kæmpe om noget. Det er dét, man drømmer om som barn, og her passer Brøndby IF’s ambitioner med mine”, siger Köhlert til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“På banen er jeg en meget energisk spiller og huserer i venstresiden. Tidligere i min karriere var jeg faktisk offensivspiller, men med tiden har jeg fundet min plads som venstre back eller wingback. Man kan derfor forvente en offensiv back med fart og arbejdsradius i begge ender af banen.”

“Når man hører navnet Brøndby IF ude omkring i Europa, så ved man, hvad klubben står for. Det er en kæmpe klub i Skandinavien med helt fantastiske fans, som støtter holdet uge efter uge – og det glæder jeg mig meget til at opleve.”

Den offensive back tiltræder, når Brøndbys trup samles igen efter sommerpausen.

OVERSIGT

bet365