OB overmandede AGF i aftenens kamp og hev en tiltrængt 2-1 sejr hjem på mål af Frederik Tingager, Rasmus Jönsson og Mustafa Amini.
Kampens åbning var meget præget af duelspil og fejl i opspillet. Det var gæsterne der kom bedst ud af de rodede første 10 min. og fik herefter sat sig bedre på spillet.
Det var også AGF, der stod for kampens første store chance. Efter en kæmpefejl i OB’s opspil opfanger Elmar Bjarnason bolden og stikker alene mod mål, men et elendigt spark gør, at bolden går forbi målet.
Hjemmeholdet kom langt bedre med i slutningen af 1. halvleg og det førte til flere gode muligheder. En god bold fra Rasmus Jönsson til Mathias Greve inde i feltet var lige ved at resultere i en scoring, men afslutningen gik over. Også AGF var tæt på efter en kontra, hvor de var 3 mod 2 omkring OB’s felt, men en fremragende blokering af Frederik Tingager afholdt gæsternes Stephan Petersen fra at komme på måltavlen.
Efter 4-5 kæmpe chancer i begge ender kom forløsningen endelig for det stærkt fremmødte hjemmepublikum – scoring! Efter et godt sparket hjørnespark kom store Frederik Tingager først på bolden og headede fynboerne i front kort før pausen.
Efter pausen satte AGF sig på spillet og forsøgte at komme tilbage i kampen, mens OB lurede på omstillingerne. Det var dog mest spil udenfor feltet for gæsterne og havde svært ved at spille chancerne store.
OB udnyttede gæsternes manglende effektivitet og udbyggede føringen med 20 min. igen. Efter godt spil omkring feltet var det Rasmus Jönsson, der på kanten af feltet, kringlede bolden med venstreskøjten helt op i det lange målhjørne. Fremragende scoring af svenskeren.
AGF svarede hurtigt igen 5 min senere, da Jesper Juelsgaard drev bolden op af venstresiden og fik slynget et godt indløg ind til Mustafa Amini, der helt umarkeret kunne heade bolden i kassen.
Slutminutterne var meget intense og begge hold havde chancerne til at score endnu engang, men det lykkedes ikke og derfor vandt OB 2-1 over AGF.
Mest læste på footy.dk
1. Zidane forklarer sin hjerneblødning: Derfor hev jeg Ronaldo ud
2. Dette sagde Ronaldo til Zidane efter chok-udskiftning
3. Dansker vandt mesterskabet – her er hans latterlig kolde Instagram-post
4. Uro i storklub? Vil have Klopp til at tage over
5. Leicester klar til at slippe Drinkwater, hvis de får denne stjerne i bytte