Galatasaray har sat jagten på den franske back Guela Doue på pause, og det kan åbne døren for en genoptagelse af forhandlingerne om Elias Jelert fra FCK.
Det tyrkiske storhold var ellers tæt på at hente Doue fra Rennes, men handlen faldt til jorden i sidste øjeblik. Ifølge transferjournalisten Yağız Sabuncuoğlu satte Rennes’ træner en stopper for en lægetjek og dermed for en mulig transfer.
“Rennes’ træner er meget tilfreds med Doues præstationer i sæsonoptakten og ser ham som en vigtig brik på holdet i den kommende sæson,” skriver Sabuncuoğlu.
Galatasaray står dermed tilbage uden en ny back, men situationen kan føre til en ny åbning for Elias Jelert. Forhandlingerne med FCK brød sammen for nylig, men et nyt bud kan være på vej.