Ulvene fra heden har gravet dybt i lommerne.
FC Midtjylland har store ambitioner, og det viser de også i sommerens transfervindue, hvor de netop har sikret sig en markant forstærkning til den i forvejen profilspækkede spillertrup.
Ulvene har mandag præsenteret Martin Erlic som ny spiller i klubben, og det har bestemt ikke været nogen billig fornøjelse, at sikre sig forsvarsspillerens underskrift, som i øvrigt løber frem til sommeren 2030.
Ifølge den italienske transferjournalist, Gianluca Di Marzio, så FC Midtjylland nemlig måtte punge ud med fem millioner euro – svarende til 37,5 mio. kroner, mens beløbet endvidere kan stige med 7,5 millioner kroner i bonusser, hvorfor den samlede pris altså kan løbe helt op i 45 millioner danske kroner.
27-årige Martin Erlic skifter til FC Midtylland fra Serie A-klubben Bologna.
Midtstopperen står endvidere noteret for 10 A-landskampe for det kroatiske landshold, mens han også tidligere har tørnet ud for Sassuolo, som han forlod i 2024.